Björn Blog

Tag: Germany

  • BALKAN T/R

    BALKAN T/R

    En genopbygget oldtidsbro efter konflikten i Mostar i det tidligere jugoslavien. Massive klostre opført på ufremkommelige klipper i mytiske Meteora i Grækenland. En kommunistisk beton UFO der ikke kan flyve i Bulgarien…

    Vi slukker for vores computere og siger farvel til vores kolleger, der ønskede os en god sommerferie og en sikker tur rundt om Balkanhalvøen. En tur, som vi har forberedt os på og glædet os til siden de lange vintermåneder. En rejse rundt om Balkanhalvøen hvor vi blev mødt med venlighed og kultural diversitet.

    Sådan kom den endelige rute til at se ud efter turen var slut. Vi havde kun nogle få milepæle vi skulle besøge, resten af ruten blev bestemt af vind og vejr og pludselige indfald. Hver morgen vi startede vidste vi ikke hvor vi endte når dagen var omme. Hver eftermiddag fandt vi et nyt sted at overnatte…

    DAG1

    Det var nu endelig blevet onsdag eftermiddag og vi startede motorcyklerne som vi pakkede aften før inden denne sidste arbejdsdag, hvor vi skulle med Autotoget i Hamburg samme aften kl. 18.50. Toget skulle bringe os og motorcyklerne til Wien gennem natten hvor vi i bedste Interrail stil forsøgte at sove i 6 mandskupéen inden ankomst næste morgen kl 09.30.

    Det er sen eftermiddag, og den første del af turen fra Danmark til Tyskland er vel overstået. 300 km langs den trivielle motorvej til Hamburg og derefter gennem byen til stationen i Altona hvor man kører ombord på vogntoget …

    Ifølge planen ville vi derfra sætte kursen mod Plitvicesøerne i Kroatien via Slovenien. Ikke fordi vi skulle ind i den smukke nationalpark men fordi område ligger tæt ved den nordligste grænseovergang til Bosnien-Herzegovenien. Vores hidtil længste sommertur var nu officielt igang.

    Autotoget til Wien

    Normalt bruger vi ikke at køre omborg på Autotoget i Hamburg for at komme sydpå. Men nu skulle det prøves da vi ved at medbringe motorcyklerne sparede næsten en rejsedag og kunne på den på denne måde allerede krydse grænsen ind til Bosnien-Hercegovina torsdag aften, hvis det blev aktuelt.

    Ombordkørslen på vogntoget kan være lidt af en udfordring første gang. Henrik havde erfaring fra året før til Lörrach og havde set at det godt kunne virke lidt kaotisk og afgangstiderne til de forskellige destinationer hurtigt blev omprioriteret. Så man skal være opmærksom den info de “orange” medarbejdere pludselig kommer med og man skal helst ikke først til at tage alt sit udstyr på igen når det forventes at man er klar til at borde. Også før den officielt opgivet tid.

    Personalet afpærrer et område af perronen. Fra Inter City Hotellet og hen til ramperne og indkøbscentret som stationen i Altona er vokset sammen med – det vrimler med mennesker og passagerer der har sin gang på stationen og i en af de mange forretninger samt P-huset.

    Køen foran hovedindgangen til InterCity Hotel i Altona fortsætter rundt om hjørnet og 50-70m ned ad gaden. – Det kan virke lidt kaotisk, fordi de forskellige destinationer blandes sammen i køen, men kabalen går altid op …

    Solen skinnede og vi talte med andre medrejsende mens vi alle ventede i køen til Wien, som vidste sig, at ende med et mix med andre køen der skulle til Lörrach og München. Men uanset destination var det et hyggeligt “buzz” her foran indgangen til stationen, hotellet, parkeringshuset og indkøbscenteret inde midt i millionbyen Hamborg. Der blev udvekslet informationer blandt folk på kryds og tværs. Altid hyggeligt at møde og høre om andre motorcyklisters rejser og erfaringer.

    Nederste vogndæk fyldes med både biler og motorcykler (En motorcykel optager lige så meget plads som en bil). Øverste vogndæk fyldes kun med biler …

    P.g.a. det “organiserede kaos” kunne det ikke undgås at der skulle “jongleres” lidt med motorcyklerne indbyrdes når en destination blev kaldt frem. Vores blev pludselig fremrykket i forhold til planen, men det går åbenbart altid op, selv om det kan virke lidt stressende.

    Alle kom med vogntoget uden vanskeligheder. Dog så vi mange ansigter der kiggede lidt forvirret rundt ind i mellem de tyske råb og kommandoer fra en af de orange jernbanemedarbejdere.

    Det er næsten umuligt at køre ombord uden at få et par ridser i hjelmen. Motorcykler placeres altid på det nederste vogndæk og frihøjden er kun 160 cm. Louise er 182 cm og Henrik er 193 cm høj …

    Louise kørte op ad rampen og indkasserede kun et par overfladiske ridser på hjelmen på sin vej op gennem vogntoget. 6 vogne skulle Louise “krabbe” sig op igennem, og i en akavet og uvant position, der skyldes en frihøjde på kun 160 cm, hvor man er nødt til at læne sig ned over sin motorcykletank. Hvilket giver en lille udfordring i at se lige frem ud gennem hjelmen. Det lykkedes også Henrik at komme godt ind over rampen et stykke tid efter Louise p.g.a. af en utilsigtet adskillelse, da vores ombordkørsel blev uventet fremrykket (og Henrik ikke var klar eftersom han skulle have pakket kameraet sammen og placeret i topboksen!).

    Når du køre op på vogntoget guider personalet dig hen til de gule stopbjælker og fastspænder derefter din motorcykel til de fire stropper de monterede på din mc mens du ventede i køen. TIP fra jernbanepersonalet: Efterlad din cykel i 1. gear. Lås ikke din styrlås. Brug kun sidestøttebenet og slå evt. alarm fra …

    Motorcyklerne blev surret fast af personalet ved de gule stopblokke. Biler og motorcykler er ikke adskilte på nederste vogndæk og en motorcykel optager samme plads som en bil. På den måde står de sikkert og godt. Inden ombordstigning binder personalet stropper på motorcyklen, så den er klar til at blive fastgjort når den er i position mellem stopbjælkerne på vogndækket.


    BILLETTER KAN BOOKES SEKS MÅNEDER FORUD – EN GOD IDE, HVIS DU VIL VÆRE SIKKER PÅ AT FÅ EN LIGGE- ELLER SOVEVOGN

    Louise & Henrik

    Efter at have handlet ind i en af perronens forretninger var det nu tid til at finde vores pladser i en seks personers kupé, hvor vi skulle tilbringe de næste godt 14 timer, inkl. natten med vores medpassagerer, fordi vi alle liggevogne desværre var udsolgte, selvom vi reserverede 2 måneder før afgang. Så lærte vi det, men sparede til gengæld penge til de noget dyrere ligge- og sovevogne.

    Fandt vores pladser i toget og den første kølige ferieøl kunne nydes alt mens feriestemningen for alvor sænkede sig over vores skuldre og sind – Nu var vi i gang og oplevelserne ventede derude …

    Nu ventede der en lang nat sammen med andre i en trang 2. klasses kupé. Vi har ikke overnattet i et tog siden vi var unge teenagere på en interrail i tidernes morgen. Heldigvis var vi kun mellem tre og fire i kupé’en undervejs så vi fik en rimelig god søvn. Kort før ankomsten til Wien fik vi fat i et par kopper kaffe nede hos stewarden i enden med ligge- og sovevognene. En velsmagende, men “DSB” dyr kop.

    Morgenhår! – Efter nat og 14 timer i en togkupé er det lækkert med en kop varm, men dyr morgenkaffe fra OBB, de østrigske statsbaner lige før ankomsten til Wiens hovedbanegård …

    For os passagerer i bil eller motorcykel skal vi vente lidt endnu inden toget fortsætte et stop længere ud til til- og frakørselsramperne, hvorfra vi søgte ud af Wien i en rimelig fornuftig formiddagstraffik i retning mod Slovenien og Kroatien via primært hovedveje og motorvejsnettet.

    DAG2

    Fra Wien til Kroatien

    Fixe ser vi ikke ud efter en lang nat i en seks personers togkupé samt det tøj vi startede turen i dagen før – Men nu er motorcyklerne tanket op, motorvejsvignetter indkøbt og vi befinder os i udkanten af Wien ca. 11.15, lidt forsinket p.g.a. toget og vejarbejde, klar til at vende næsen mod Slovenien og så må vi se hvor langt vi når ned i Kroatien inden dagen er omme …

    tekst

    DAG3

    Bosnien-Herzegovina

    Brødtext

    Tankstationens vagthund…

    Første optankning og kontakt med Bosnierne – En positiv oplevelser og vi begyndte at “sænke paraderne” mod det her “fremmede” land som vi kun havde hørt og læst om pga borgerkonflikten i halvfemserne…

    Kravice Waterfalls

    Hvor bikinier og religion mødes

    Kravice Waterfalls in Bosnia-Herzegovina

    Kravice Waterfalls in Bosnia-HerzegovinaThe city of Mostar and the rebuilt ancient bridgeLorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel seo est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus lirum larum, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh.

    Mostar seen from the ancient bridge

    The Old Streets of Mostar

    Mostari Bridge

    Text

    DAG4

    Leaving Mostar and heading Blagej Tekke, Monument of Hero and later crossing the border to Blue Tara River in MontenegroBlagaj Tekke – A Dervich MonLorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel seo est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus lirum larum, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh.

    Klignesøen nær Gatsko. Dette er det første kunstige reservoir i Bosnien-Hercegovina – dæmningen blev bygget af østrigerne i slutningen af 19-tallet (det er på det tredje foto til højre for kabinen).

    tekst

    Tekst

    DAG5-6

    Montenegro – River rafting på Tara River

    Velkommen til et af de smukkeste steder i Montenegro – den storslåede Tara River Canyon. Kendt som “The Tear of Europe”, denne skjulte perle er den længste “canyon” i Europa med sine144 km, kun overgået af verdens længste, Grand Canyon i Nordamerika.

    Den knap så vedligeholdt stål/træbro over Tara River mellem Bosnien-Herzegovina og Montenegro – Rolig kørsel tilrådes henover træplankerne…

    Vores værtinde og yngste datter af familiens tre børn som ejede dette motel med hytter, camping samt tilbød kajak og river rafting. Sidstnævnte er en stor industri i området og der er mange flåder på floden hver dag…

    Denne her lille charmetrold kunne sno Louise om lillefingeren. Hans forældre var et yngre par fra Montenegro som til daglig var bosat i Stockholm men var hjemme på sommerferie for at besøge familien etc…

    River rafting på floden Tara…

    Klar til afrejse videre mod Durmitor Nationalpark langs floden Pivo og den 220 meter høje Mratinje dæmning…

    Pivo Canyon er enestående smuk. Broen her skal krydses og langs ruten op til Durmitor Nationalpark skal man ifølge de lokale gennem i flere end 50 tunneller som alle var sprængt og hakket gennem af klippen…

    The first of the two wild horse herds we saw in Durmitor National Park sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel seo est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis 

    The Black Mountain

    Henrik gør klar til at fotografere en af de to vilde hesteflokke vi mødte i Durmitor Nationalpark…

    Alisnica-dalen ligger i den vestlige dal af Durmitor. Hele Alisnica er meget smuk og har mange betagende landskaber, for eksempel de vilde heste, der løber på dalens grønne græsklædte plateauer…

    Tekst

    DAG7

    Albanien

    Albanien,

    Fasttrack for motorcykler gennem grænsekontrollen – Igen en hyggelig snak og vidensdeling med to par fra Grækenland på vej tilbage fra Kroatien alt mens passene kontrolleres…

    Frokost blandt kriminelle

    Vi forsøgte at finde lidt skygge til motorcyklerne, men i 39 graders varme er det lidt hip som hap…

    tekst

    Vi anede ikke hvad vi bestilte til frokost, men det viste sig at være lammekød på grill, som vi først opdagede da vi troede vi var færdige med at spise…

    Tekst



    De Albanske Bjerge

    Det startede ellers fint med gode vejforhold og det var kun gedeflokke man skulle koncentrerer sig om at undgå at påkøre. Tempoet blev selvsagt sat derefter da det hurtig viste sig man ikke havde vedligeholdt vejene op til Komani Lake de sidste mange årtier.

    På vej op mod Kamani Lake langs floden Drin på en, efter forholdene rimelig fornufting strækning uden de store huller som vi det meste af vejen måtte undgå at havne nede i. Men “lykken” varede kort og resten af de ca 25 km skulle vi hele være på udkig efter huller og asfalt stumper der vendte med den skarpe kant opad mod dækkene. Selv bilerne zig-zaggede mellem vejhullerne…

    Albansk hovedvej i bjergene når den var “pænest”…

    Komani Lake

    En af de to færger mellem Koman og Fierza færgeterminal i Komani-søen, Albanien. Denne her havde, i modsætning til den vi ombord på, en redningsbåd…

    En af de to færger mellem Koman og Fierza færgeterminal i Komani-søen, Albanien. Denne her havde, i modsætning til den vi ombord på, en redningsbåd…

    DAG8

    Kosovo & Nordmakedonien

    Sejltur til kosovo og videre til Nordmakedonie

    North MacedoniaTextAfter a walk out in the sunflower field on the North Macedonia side, we now crossed the border crossing to Greece. Like all the previous days of temperatures around 35 degrees, it was hot to stay still in the line under the baking sun waiting for the pass check. After approx. 20 min. we got a smile and wish for a pleasant stay in Greece and we were now on our way to the southernmost destination of the tour, the Monasteries of Meteora – The oldest place on earth, at the city of Kalambaka right in the heart of the lovely Greece.

    Nordmakedonien

    After a walk out in the sunflower field on the North Macedonia side, we now crossed the border crossing to Greece. Like all the previous days of temperatures around 35 degrees, it was hot to stay still in the line under the baking sun waiting for the pass check. After approx. 20 min. we got a smile and wish for a pleasant stay in Greece and we were now on our way to the southernmost destination of the tour, the Monasteries of Meteora – The oldest place on earth, at the city of Kalambaka right in the heart of the lovely Greece.

    Den “tavse dreng” fra Tetovo i Nordmakedonien …

    DAG 9-10

    Grækenland

    Efter en tur ud blandt solsikkene på marken på den Nordmakedoniens side krydsede vi nu grænseovergangen til Grækenland.

    Som alle de foregående dage med temperaturer omkring 35 grader var det varmt at forblive stille i køen under den bagende sol og vente på passkontrol. Efter ca. 20 min. vi fik et smil og ønske om et behageligt ophold i Grækenland, og vi var nu på vej til turens sydligste destination, klostrene i Meteora – det ældste sted på jorden, i byen Kalambaka i hjertet af det mytiske Grækenland.

    Meteora – Det ældste sted på jorden

    “Rina’s House”

    Husk at stille dit ur en time frem når du krydser grænsen til Grækenland

    Hvis man er James Bond fan, bør man kunne genkende scenariet og de ikoniske klostre på toppen af klipperne i Meteora. Det var her de filmede scenerne til “For Yours Eyes Only” med Roger Moore som Agent 007 fra 1981 …


    Kloster
    Kloster
    Kloster

    Kloster

    Dimiagilaki & Lazaros and the sweetest Rina’s HouseOne must rely on one’s instinct and gut feeling. Back in January when we were preparing for this trip to the Balkans, we came across a place in Kalambaka that attracted our attention. We can’t say why, but this pension just seemed like the right choice for some reason. Eight months later we had breakfast at the Mercure Hotels in Tetovo in Northern Macedonia while we talked about where to stay when we arrived at Meteora in Greece.

    Dimiagilaki, the manager who hijacked us to Rina’s houseWe did the same place again, but everything was rented out on both Booking.com and Hotels.com. No available rooms, but a gut feeling that we should call and inquire if there was no room available. Louise called and manager Dimiagilaki took the phone and confirmed that everything was rented out. But … on the other side of the road they had a vacant apartment and then we could just come over and have breakfast. We didn’t know it but it was the beginning of a meeting with two beautiful personalities where we had many opinions, views and attitudes.

    Climbing up to The Holy Spirit takes approx 45 min. It’s hard but worth it to see the awesome sunset. It altso attract young romantic couples.RINA’S HOUSE IS THE MOST LOVELY PLACE YOU CAN STAY IN KALAMBAKAWe did the same place again, but everything was rented out on both Booking.com and Hotels.com. No available rooms, but a gut feeling that we should call and inquire if there was no room available. Louise called and manager Dimiagilaki took the phone and confirmed that everything was rented out. But … on the other side of the road they had a vacant apartment and then we could just come over and have breakfast. We didn’t know it but it was the beginning of a meeting with two beautiful personalities where we had many opinions, views and attitudes.

    Ruten op til “The Holy Spirit” tager ca. 40-60 min alt efter hvilke kondition man er i…

    After the warm hike up to The Holy Spirit, Dimiagilaki and Lazaros invited us to taste the Greek specialty “Souvlaki” at a local restaurant in the nearby village, Kastraki. A wonderful evening with delicious food and in the company of the two most wonderful people.We did the same place again, but everything was rented out on both Booking.com and Hotels.com. No available rooms, but a gut feeling that we should call and inquire if there was no room available. Louise called and manager Dimiagilaki took the phone and confirmed that everything was rented out. But … on the other side of the road they had a vacant apartment and then we could just come over and have breakfast. We didn’t know it but it was the beginning of a meeting with two beautiful personalities where we had many opinions, views and attitudes.

    DAG 11-14

    When reaching the coast the temperature drops from 38 to 35 degrees.Montenegro – The Black MountainRiver Rafting in Tara Canyon and Durmitor National ParkLorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel seo est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra, tellus ligula dignissim felis, quis euismod mauris tellus ut urna. Proin scelerisque. Nulla in mi. Integer ac leo. Nunc urna ligula, gravida a, pretium vitae, bibendum nec, ante. Aliquam ullamcorper iaculis lectus. Sed vel dui. Etiam lacinia risus vitae lacus. Aliquam elementum imperdiet turpis. In id metus. Mauris eu nisl. Nam pharetra nisi nec enim. Nulla aliquam, tellus sed laoreet blandit, eros urna vehicula lectus, et vulputate mauris arcu ut arcu. Praesent eros metus lirum larum, accumsan a, malesuada et, commodo vel, nulla. Aliquam sagittis auctor sapien. Morbi a nibh.

    Grækenland 2

    Vi har allerede halvvejs fået flere oplevelser end vi kunne håbe på 😊 Specielt de sidste par dage i Meteora hvor vi mødte Grækenlands sødeste ægtepar Dimiagilaki og Lazaros. Lazaros tog os med på hiking i går aftes hvor vi skulle bestige en 400m høj klippevæg for at komme op til den hellige klokke og se solnedgangen over Meteora. Bagefter blev vi inviteret ud at spise Souvlaki (grillspyd) sammen med dem på en lokal restaurant i nabobyen. En aften vi aldrig vil glemme 😊👍I dag er vi i op til 35 graders varme ankommet til østkysten hvor vi skal lave absolut ingenting de næste par dage inden vi fortsætter til Bulgarien. Varme hilsener L&H.

    DAG 15

    Bulgarien

    DAG 16

    Buzludzha

    Take me to your Leader Earthlings…Endelig fik vi set Buzludzha Monumentet i Bulgarien, inden de begynder at renovere den. Efter CNN lavede en historie om denne “beton UFO” om abandoned places. Symbolet der kom til at vise kommunismens/socialismens forfald og ikke som oprindelig tiltænkt, en hyldest.I dag har de desværre placeret en vagt deroppe for at forhindre folk i at gå ind i den flyvende tallerken pga af nedfaldsfare. Monomenter står på toppen i 1460m og vi var heldige med skyerne i dag 😊👍Nu ligger vi for natten efter 12 timer i sadlen ved foden af Transfaragasan i Rumænien og tager turen op efter morgenkaffen… ☀️😊☀️Vi rundede 37.5*C i Bukarest i eftermiddags. Lige varmt nok i myldretrafikken efter vores smag!..

    DAG 17-18

    Rumænien

    Efter en fantastisk tur op over Transfaragasan i Rumænien måtte vi se i øjnene at i dag skulle der sættes uofficiel verdensrekord i vejarbejde kø kørsel “the Romanien style”…13.5 timer i sadlen i plus 30*C ☀️ Hvis der findes europamesterskab i retarderede overhalinger vinder de Rumænske billister.. uden sammenligning

    😳Dagens tip 😊Da vi skulle ind i Ungarn fra Rumænien blev vi vinket frem af en tolder der mente vi skulle foran bilerne. Da jeg med håndtegn gjorde det klart at der ikke var plads mellem bilrækkerne til vores sidetasker begyndte han at få alle bilerne i de to rækker vi skulle gennem til at trække ud til siden og holde tilbage for os så vi kunne komme frem og vise passene. Da vi kom op til ham sagde han:“Next time you do this between the cars. You on motorbikes are very hot for you” – Vi var enige og trillede over grænsen efter en lang men oplevelsesrig dag 😊👍

    DAG 19

    Ungarn

    Motel og Slovakiet

    DAG 20

    Tjekkiet

    DAG 21

    Polen og Tyskland

    DAG 22

    Danmarl – Home Sweet Home

    ESSENTIALS

    • Pages
    • Integrations
    • Themes
    • Settings

    SITE-WIDEBackground, colors & fontMedia content stylesTHIS PAGEPage backgroundUse global page stylesUndoRedoUpdate Live SitePreviewPagesLoading…Updates

  • ADRIATERHAVET

    ADRIATERHAVET

    Louise besøger den tidligere præsident Tito’s sommerhus i det tidligere Jugoslavien ved søen Bled i Slovenien, mens Henrik tager på eventyr oppe i bjergene. Vandfaldene i KrKa Nationalpark i Kroatien, 30 km sandstrand i Italien, Republikken San Marino, Porsche’s fabrik i Østrigske Gmünd …

    Start

    Gaaaab! Endelig en kop sort kaffe. Måtte op allerede kl 03.00 da den ene færge blev taget ud af drift så kl. 9 afgangen var aflyst og vi kunne kun komme med kl. 07.00 til Rostock. Vi mødte en “færgeven”, Cass (Det hedder han) som er på vej til MC træf i Potsdam med sin Honda Goldwing med sidevogn og anhængertræk.

    Det vælter rundt med børn omkring bordene på færgen. Skønt at se de forældre som heroisk forsøger at indfange dem så de kan få deres morgenmad og stor forståelse for dem som har opgivet projektet.. Næste stop Polen.

    Dag 1 / Aften – En dag helt ud i skoven!..50 km syd for Rostock vinkede vi farvel til Cass og hans Goldwing og drejede mod øst gennem Neubrandenburg efter at have passeret Tysklands største søområder med søerne Müritz og Plau am see som de største. En smuk tur i skyggen under de gennemgående træ allé’er.

    Vi krydsede grænsen og floden Oder til Polen ved Fæstningsbyen Gryfino. Syd for byen ligger “The Crooked Wood”. Vi var glade for at vi kørte på enduro maskiner. Man skal køre gennem hullede skovveje for at komme ind til de krumme træer.

    Klasztor Cedynia Hotel

    Overnatning er lidt for sig selv. Et fantastik flot renoveret og autentisk middelalder Nonnekloster fra 1266. Vi fejrede første feriedag med at opgradere til et lækkert comfort værelse til kun 570 kr. Inkl. Morgenmad for to personer. I morgen fortsætter turen til Tjekkiet..

    Morgenfærgen fra Gedser til Rostock og videre til Polsk Kloster

    2. DAG – Liberalt erhverv stortrives i de Polske skove!..

    Dagen startede perfekt med stop ved en tidligere Panserkaserne. De smukke katolske kirkegårde (hvor vi ikke tog billeder da vi ikke helt har styr på om det er god tone) og eftersom vi er vilde med de små færger som sejler over floderne var vi nødt til at ændre rute da vi opdage en Hjulfærge mellem Polen og Tyskland. Det skulle prøves.

    Men så startede festen. Efter overfarten fik vi “hele pakken”. Dvs. Omkørsler. Så meget vejarbejde at vi holdt op med at tælle som blev krydret med tre store trafikuheld mit alles blå blink og en enkelt katastrofebremsning af bilen foran os pga af ambulanceudrykning. På et tidspunkt måtte vi skifte til navigering efter kompasset i stedet for rute pga af omkørslerne og området vi befandt os i.

    Og en fartkontrol skulle vi da også lige have med, nu vi var igang. Og her må vi storrose “Jens Betjent” for at stille sig op foran de grønne nåleskov med sin laser oppe på en forhøjning iført en hvid skjorte som gav en fin kontrast mod den grønne baggrund. Da vi passerede ham kunne vi se at politibilen var bakket ind i en mellem træerne og vi kan ikke udelukke at hans makker som sad ved siden af førersædet med kasketten trukket ned foran øjnene måske fik sig en “morfar” i sommervarmen.

    Eneste minus var de hullede veje og kilometervis af brosten. På plussiden kan så nævnes alle de smukke kvinder som iført meget lidt tekstil står og smiler til dig i vejkanten rundt omkring i de Polske skove!!! 😉Vi blev et par timer forsinket efter planen og det blev til 9 timer i sadlen kun med benzin stop.

    Vi sprang ligeledes frokosten over for at spare lidt tid. Men det var en flot tur trods alle dagens forhindringer, men det er forventeligt på sådanne ture og er en del af charmen.

    Desuden har vi her til aften spist og drukket som Grever og Baroner til næsten ingen penge. Tjekkiet er billigt uden for de større byer og her er rart

    En impulsivt færgeoverfart ender med mange omveje til Sudeter bjergkæden og Tjekkiet

    Sudeterne, mere end 300 km lang og 30-80 km bred bjergkæde i det nordøstlige Tjekkiet og sydvestlige Polen. Sudeterne strækker sig fra Neißes øvre løb mod sydøst til Den Mähriske Port og Oders øvre løb.

    Bjergene er de højeste i Mellemeuropa nord for Alperne.

    Hotel U Zvonu

    Vi passerede Sudeternes højeste top, Sněžka (polsk Śnieżka, ty. Schneekoppe), på 1602 m. som er omgivet af en enestående nationalpark man skal igennem. Et fantastisk sted at køre på motorcykel, og så er vejene holdt ved lige. Ingen huller på slidbanen men vi kom forbi et par trafikuheld på vejen.

    Donau Christina og Mikael

    Fischwirtshaus Landmotel Die Donaurast

    Vi tjekkede ud efter en fyrstelig (efter tjekkisk standard) morgenmad inden turen gennem Tjekkiet til Donaus bred 125 km vest for Wien. Vi kørte hovedsaglig på de små lokale veje i dejligt MC vejr med Pragh til styrbord og Brno til bagbord. En god måde at opleve og føle pulsen på i fremmede lande er at ligge ruten så man kommer gennem de små landsbyer, de dage hvor tiden er til det.

    Som på alle andre ture undgik heller ikke vejarbejde og trafikregulering hvis ikke der var tale om omkørsler.

    De sidste 50km inden Donau hvor vi havde en aftale med Louise’s søster og svoger, som ankom fra Wien, måtte vi spules fra oven med lyn, torden. Utroligt det næsten kan blive “nat” med så mørke skyer og styrtregn. Efter en time var vi heldigvis ude af det igen. Og det nåede lige at blive tørvejr da vi kom frem og blev modtaget af Christina og Mikael.

    Vi havde en dejlig aften i selskab med Christina og Mikael. Godt vi kun skulle gå 30 m tilbage til vores motelværelse med balkon lige ud til Donaus bred.

    Dag 4. Regn og RaceTuren til Slovenien startede i silende regn. Men heldet var med os. Tørvejr efter 30 km og vi var nu på vej ind i Alperne. Louises søster og svoger var så “sjove” at filme os længere henne af ruten hvor vi iført vores gule kyllingedragter trillede forbi gennem regnen. De var i bil! 😉Rutens eneste waypoint var på Red Bull Ring i Spielberg. Der var European Lemans Series 4 hour race med gratis adgang. Men for s…. det gør ondt i ørerne. Virkelig nullernaller. Men en fed oplevelse for os som aldrig har været på en Formel 1 bane før.

    Vi ankom til bjergpasset via B38 som vi klart vil anbefale, mellem Østrig og Slovenien. På Østrig siden var der sol og 30 gr. Men 5 min efter at have påbegyndt nedstigningen på Slovenien siden blev der åbnet for slusen og vi blev våde af styrtregn inden vi kunne nå at blinke. Og selvfølgelig mens vi befandt os midt i en serie hårnålesving.

    Da vi endelig kunne holde ind til siden var skaden sket. Damn vi var våde. Og så tæt på mål. For filen da- Men det høre med på mc turer. Ingen sure miner. Øllene smager stadigvæk godt.

    Hotel Park – Sava Hotels & Resorts

    En time senere kunne vi hænge øjet til tørre på hotelværelsets balkon med udsigt ud over søen Bled og festivalen. Og nu har vi et par turistdage hvor vi kan slappe af og lege “kultur”

    Formel 1 og Slovenien

    Henrik i problemer!Vi har nydt nogle Dejlige dage her i Bled. Festival og koncerter hver dag. Lige uden for døren.

    På godt og ondt! 🤪Efter vi i går besøgte borgen på den 130m høje klippe ville Louise i dag gå rundt om søen, hvor den tidligere Jugoslavisk præsident Tito havde sit “lille” sommerresidens, som han inviterede andre statsoverhoveder hjem til.

    I dag er Vila Bled et 4 stjernet hotel. Så det blev kun til en kop kaffe.

    Jeg kørte gennem Triglav nationalpark hvor jeg dog i første forsøg måtte vende om efter at havde siddet fast i mudderet efter en times OFF-Road kørsel op af en stenede bjergvej. En genvej mellem to asfaltveje som ellers skulle havde været en uskyldig grusvej. Forestil at køre på de sten der ligger i et udtørret flodleje og så med 10-15 graders stigning – så har du en fornemmelse af hvordan stenene ruller under dig. Det var bestemt i overkanten af hvad jeg synes var sjovt!.. det tog en time at få min MC fri i to omgange da jeg blev fanget i mudder. Og måtte vende om og tilbage ned af bjerget igen.

    Men resten af turen gennem endeløse kurver og hårnålesving. Den flotteste natur jeg længe har oplevet i et af de smukkeste områder i Balkan. Så var det hele “OFF-Road bjergturen” værd. Men helt ærligt. Jeg var rigtig heldig med ikke at styrte i dag. Næste gang må 10/90 dækkene skiftes ud med knopdæk

    Turist i Kroatien

    Hotel Pinija

    Efter at have udgivet os for strandede hvide hvaler ville vi bruge en dag i Nationalparken Krka ca. 80 km syd for Zadar hvorfra vi kl. 22.00 skulle sejle med færgen til Ancona i Italien.

    Men endnu en varm dag. 37*C nåede vi op på og det så ud som om at hele Kroatien havde fået samme ide denne søndag.

    Turbåden op til vandfaldene var fyldt til bristepunktet. Og det samme var området ved vandfaldene. Helt vildt… og ekstremt varmt.

    Da vi nåede tilbage til motorcyklerne igen blev vi nødt til at tage en siesta under trækronens skygge inden vi skulle tilbage til Færgehavnen i Zadar.

    Inden Louise turde ligge sig ned i græsset skulle hun lige beroliges med at der ikke var nogle slanger!

    På vej til Nationalparken måtte første jeg lave en undvigemanøvre og bagefter måtte Louise følge trop med en hurtig kontrastyring. En meter “snørebånd” nærmest hoppede på tværs af den glohede asfalt. Jeg hader slanger og bliver pisseforskrækket hver gang de kravler ud foran mig!… (Den overlevede).

    Med færge til Ancona i Italien fra Zadar i Kroatien

    Søndag aften er der ikke mange med færgen til Italien. Færgen fra rederiet Jadrolinija er nusset og ser lidt slidt ud, men ren. Ruten sejler kun i højsæsonen.

    Personalet var flinke og servicen god. Aftens- og morgenmaden var ikke den store kulinariske oplevelse. Mildest talt.

    Billetprisen for den 9 timer lange sejltur inkl. morgenmad og motorcykel lød på 930,00 DDK pr. person. Dertil en dobbeltkahyt med WC og bad til 950,00 DDK.

    Færgen fra rederiet Jadrolinija har ikke mange passagere med sådan en søndag aften. Ruten mellem Zadar og Ancona sejler kun i højsæsonen og tager 9 timer. Afgang Kroatien kl. 22.00 med ankomst kl. 07.00 i Italien.

    Hvis man kan undvære badet og eget WC kan man sagtens finde et sted ude i siderne eller under en trappe på færgen og ligge sig til at sove. Nogle havde medbragt luftmadrasser eller liggeunderlag. Det havde vi så ikke …

    Vi spiste morgenmad kl. 06.00 og gik op på dækket og nød morgensolen, mens Pilotbåden med lodsen ombord sejlede os i møde. Vi kunne så småt ane detaljerne af middelalderhavnebyen Ancona.

    Fra Ancona til San Marino og Rimini

    Det var morgen og efter et middelmådigt måltid morgenmad tømte vi kahytten og riggede motorcyklerne til på dækket.

    Kl. var præcis 7.00 om morgen da skibets bovport begyndte at afsløre Anconas middelalderlig skyline. Solen skinnede, himlen var blå og temperaturen var allerede oppe på 22 grader.

    En improviseret men smuk rute på de mindre og dårlig vedligeholdte veje oppe i det italienske højland på vej mod republikken San Marino …

    Vi vidste instinktivt hvad vi stod over for. Endnu en meget, meget varm men oplevelsesrig dag i det smukke italienske landskab. Dagens bucket-list er den lille republik San Marino. Resten er improvisitation og vi ser hvad dagen byder når vi engang skal finde et sted for natten.

    San Marino har ca. 30.000 indbyggere og grundlagt af en Kroat. Republikken har sin helt egen “miniputhær”, men ellers kan man kun se på nummerpladerne at vi ikke er i Italien. På bil og MC står der ikke (I) men (RSM).

    Vejen over bjergene dertil var ekstrem dårlige mange steder. Så dårlige at det Italienske vejvæsen havde sat advarselsskilte op. Læg dertil 36*C i skyggen krydret med op- og nedstigninger helt op til 20 grader. Det tog os ca. 5,5 timer at tilbagelægge 150-160 km. Men det var alle anstrengelserne værd.

    De store sandstrande ved Rimini øst for San Marino

    Ligurien har et flottere hav. Syd-Italien har større strande og mere privatliv. Sardinien er mere eksklusiv og det samme er kysten langs Toscana, men…

    Alligevel bliver millioner af feriegæster ved med at strømme til den over 60 km lange shoppingade og “pommes frites” stribe, der begynder med Lidi di Comacchio i nord og har feriebyen over dem alle, Rimini mod syd og slutter ved grænsen til regionen Marche ved byen Cattolica.

    Rimini har ca. 150.000 indbyggere og det der i mange år har trukket millioner af turister til, er den 30 km lange hvide sandstrand. Det anslås at der årligt ankommer 23-27 millioner turister til regionen …

    Udover sine ca. 150.000 indbyggere har Rimini i mange år trukket turisterne til den 30 km lange hvide sandstrand der fordeler sig nord og syd for byen.

    I sæsonen kan man dårligt se stranden for tusindevis af liggestole, parasoller og solbadende turister, legepladser til børnefamilierne og mindre forlystelser hist og pist. Ikke just et sted hvis man er til natur, indre ro og fordybelse.

    Efter en kølig forfriskning på en af de mange små pizza- og friture restauranter besluttede vi os for at køre længere mod nord i et forsøg på at komme væk fra sildetønden og dunsten af friture fra pomme-frites restauranterne.

    Vi kører nordpå og måtte hurtigt konstatere det vi lidt havde “frygtet” at det nok kom til at tage en rum tid med den sneglefart vi måtte holde for ikke at køre ind i nogle af de mange børn og voksne som konstant myldrede over hovedgaden mellem os og de andre motorcyklister, biler og scootere, hunde.

    Vi havde i sandhed fortjent en iskold fadøl når vi nåede frem og i vores hoveder blev den fadøl bare større og større i takt med anstrengelserne under den bagende sol som her ud på eftermiddagen stadigvæk var over 30 grader.

    Pga af de mange turister var der ikke frit valg på hylden med ledige hoteller når der skulle vælges overnatning. Det lykkedes dog at finde det sidste ledige værelse med A/C på et familiedrevet hotel i byen Cervia. Så vi slog til og holdt vejret indtil bookingen var bekræftiget.

    Fugtige af sved nåede vi frem til Hotel Antares efter at have brugt en time på at køre knap 30 km. Tid til B&B – Beer & Bath.

    Hotel Antares I Cervia – Et Heldigt valg

    Hotellerne ligge klemt ind mellem hinanden langs den kilometervis lange hovedgade som adskiller hotellerne fra parkerne og stranden. Antares er ingen undtagelse, men pladsen er godt udnyttet. Fine parkeringsforhold og der er endda anlagt en stor swimmingpool samt solområde på bagsiden.

    I dag er Hotel Antares overdraget til sønnen der som anden generation styrer hotellet, mens faren går rundt i sit livsværk og hjælper til mens han underholder gæsterne. Denne aften havde han fødselsdag og det blev fejret med stjernekastere i isdesserten efter han havde sunget for alle gæsterne …

    I dag er det anden generation der styrer hotellet, mens faren g¨r rundt i sit livsværk og hjælper til mens han underholder gæsterne. En rigtig venlig familie og vi følte os godt modtaget. Værelset var rimelig moderne med bad og et effekttivt A&C anlæg der kunne holde varmen ude og en behagelig temperatur inde.

    Mod Dolomitterne til vindistriktet Prosecco i Veneto regionen

    Kort efter at have fulgt E45 det meste af vejen op til Bologna og drejet mod nordøst ad A13 mod Venedig kørte vi ind på en rasteplads for at købe koldt vand.

    Mens vi forsøgte at komme under “stegetemperaturen” igen, fandt vi et familiehotel for foden af Dolomitterne kun en halv times kørsel fra Passo San Boldo, som stod på vores Bucket-list. Vi ankom til Hotel ‘Da Gildo’efter at have drejet mod nordvest efter at have passeret Venedig hvis tætte trafik vi ikke havde lyst til at opleve på nærmeste hold på motorcykel. Vi fik nok dagen før i Rimini.

    Omringet af vindruemarker ud til hovedvejen ligger det hyggelige familiedrevet Hotel ‘Da Gildo’ som blev bygget i 1960 og udbygget ad flere omgange. Senest i 2000. Det er ejeren selv der står i køkkenet og maden er klassisk Italiensk – simpel og velsmagende …

    Vi blev modtaget på Hotel ‘Da Gildo’ af hotelejren og hans søn som havde sommerferie fra Universitetet og derfor var hjemme for at hjælpe med familiehotellet.

    Vi fik anvist tre værelse som vi frit kunne vælge mellem og vi valgte det eneste ledige med A/C. Et fint og rent værelse med udgang til en lille terrasse og en fin græshave. Motorcyklerne blev parkeret i skyggen i en stor carport.

    Vi tog et tiltrængt bad og nu var det tid til B&B. To kølige fadøl blev skænket til os efter vi var blevet budt velkommen med et glas Prosecco på husets regning.Og efter to fadøl fandt vi to hængekøjer i haven og bare nød at være til.

    Det er faderen selv der står i køkkenet og maden er klassisk italiensk – simpel og velsmagende. Efter at have nydt vores middag faldt vi næsten æjeblikkeligt i søvn i dobbeltsengen. Alt vores grej var ladet op. Intercom i hjelmene, powerbanks etc.

    Næste morgenkunne vi efter at have pakket det meste på motorcyklerne sidde og nyde morgenkaffen og frisk brød inden vi satte kursen mod Passet San Boldo. Derefter vidste vi kun at vi ville køre mod den Østrigske grænse i retning mod Plöcken passet mellem Italien og Østrig. Endnu en dag hvor vi ikke ved hvor vi skal overnatte.

    Passo San Boldo

    Efter kun en halv times kørsel holdt vi ind til siden, tændte kameraerne og satte nu kurs mod det legendariske pas, San Boldo.

    Passet er ikke imponerende højt, men det er specielt ved vejen er at det blev bygget på under 100 dage samt at de 5 hårnålesving alle er hugget ind som en 180 graders tunnel i klipperne.

    Bjergpassagen blev bygget med det for øje at kanoner og andet artilleri kunne transporteres på oksekærreder. Derfor er vejen envejs styret af lyskryds og hældningen er max 12%.

    Plöcken Pass

    Sidste grænsepassage inde Gmünd i Østrig.

    Hotel Restaurant Platzer

    Porsche Automuseum Gmünd

    I november 1944 flyttede Ferdinand Porsche på opfordring fra det nazistiske regeringsagenturs hovedkontor sit designkontor fra Stuttgart til den Østrigske landsby Gmünd, som var mindre truet af bombning, under navnet Porsche-Konstruktionen-Ges.mbH.

    I 1948 blev Porshe 356 nr. 1 Roadster, det første køretøj, der bar Porsche-navnet, fremstillet i Gmünd.

    I 1950 vendte virksomheden tilbage til firmaets hovedkvarter i Zuffenhausen, nord for Stuttgart i Tyskland og dermed døde det Østrigske Porsche eventyr i Gmünd, marts 1951.

    En “mc sikker” overnatning i Tjekkiet

    Penzion54 & Restaurace

    “Nach hause” – 805 km direkte hjem til Danmark

    Helt direkte blev det nu alligevel ikke. Vi kom sølle et minut for sent til Rostock-Gedser færgen. De lukkede for check-in da vi kom frem til billetlugen. For filen da også.

    Home Sweet Danmark

    Klokken godt 22.00 trillede vi op ad indkørslen. Stillede motorcyklerne ind i garagen, tømte taskerne og kunne nu nyde en kold øl som havde ligget og ventet på os i køleskabet siden vi tog afsted for 16 dage siden. Vi sov godt.