En tur langs Kielerkanalen – den 98 km lange, 11 meter dybe og 110 meter brede Nord Ostsee Kanal (NOK)

En indskydelse og hurtig beslutning søndag eftermiddag hen mod slutningen af sommerferien var en realitet mandag morgen.

Vi har ofte talt om at kigge nærmere på Kielerkanalen der forbinder Østersøen i øst med Nordsøen i vest tæt via skibsslusen i Brunsbüttel ved Elbens udmunding. Kanalen sparer skibsfarten en omvej rundt om Danmark på ca. 500 km. Men nu var beslutningen taget og så var det i gang med at pakke og gøre motorcyklerne klar til i morgen tidlig.

Rutens første dag går til Rendsburg i tyskland, men først skal Lillebælt forceres via Alsfærgen som forbinder Fyn og Sønderjylland i henholdsvis Bøjden og Fynshav.

Pga af Corona var det begrænset med ledige hotelværelser med så kort varsel. Derfor fik vi desværre ikke et værelse på vores førstevalg, men alternativet i Rendsburg viste sig at være perfekt. Beliggenhed helt ud til kanalen hvor skibstrafikken passere på første række. Men det var på et hængende hår – vi fik det sidste ledige værelse.

Gaaaab!..

Vækkuret ringede kl. 05.00. Ud af sengen og ud i garagen for at trille motorcyklerne, som blev pakket aften før, ud i indkørslen. På med GPS’erne hvor dagens rute er lagt ind. Ikke at vi følger ruterne slavisk, men det er ofte rart at have nogle fixpunkter med sig på tur. Om vi vælger at bruge dem eller ej er ikke så vigtigt – de fleste eventyr finder vi når man får en pludselig indskydelse og drejer fra…

Vi har 45 min. kørsel til færgelejet i Bøjden hvor vi vil køre ombord på morgenfærgen kl. 07.00 til Fynshav på Als i Sønderjylland. Vi ankommer i den smukkeste morgensol og for en gangs skyld er vi foran tidplanen. Så der er tid til at gå rundt og nyde scenariet omkring færgelejet.

Svært ikke at nyde ro’en og den smukke solopgang. Kvæget græsser på engen, fiskerne sætter jollen i vandet. Kystfuglene er godt i gang med den store morgenbuffét i vandkanten mens svalerne yndefulgt fanger insekter i luften.

Apropos morgenmad. Så gik vi denne gang all-in på Alsfærgens kaffe og morgenkomplet mit alles… Det kunne smage “værre”, men man skal ikke ødelægge en god tradition.

I cafeteriet sætter os uden for pendlerområdet denne mandag morgen. Ingen grund til at “provokere” andre der måske lige var hoppet på hamsterhjulet igen efter endt sommerferie.

Vi kører fra borde præcis kl. 07.55. Alsfærgen sejler også denne morgen præcist som et schweizer-ur. Alt er rutine som det plejer. Vi kører fra borde og følger motortrafikvejen og landevejen blandt morgentrafikken til grænseovergange i Kruså. Der holder kun tre biler i kø ind til Danmark, mens vi stille og rolig ruller over den ubevogtede grænse ind i Tyskland.

Schloss Glücksburg

Vores første stop i Tyskland er slottet i byen Glücksburg, øst for Flensburg. Et slot som rummer et museum om bl.a. den nuværende danske gren af kongefamilien hvor Dronning Margrethe II’s slægt nedstammer fra.

Et kort men godt gensyn med Glückburg Slot hvorfra den danske kongefamilie har afsat sine spor – Et besøg værd …

Vi er ved slottets p-plads ved 9.00 tiden og temperaturen nærmer sig allerede 24*C. Vi drikker medbragt vand fra køletasken og benytter pausen til et par fotos mens vi mindes om dengang vi tilbragte en uge i vores sommerferie på Den danske Skole i Glücksburg, hvor Henrik var en af underviserne på den årlige familiehøjskole. En rigtig hyggelig uge hvor vi blev introduceret for petanque på et højere niveau end vi var vant til samt et mindeværdigt besøg på Flensborg Bryggeri – som forøvrigt er et af de sidste selvstændige privatbryggerier der er tilbage, som ikke er blevet opkøbt af et af de store bryggerier. En tendens vi også ser herhjemme i Danmark.

Klein Waabs

Fra Glücksburg Slot gik ruten langs den østlige landevej til Klein Waabs hvor vi ved et tilfælde fik øje på et hjemmelavet skilt der viste vej til en strandbar for enden af en grusvej – Og her fandt vi også den hyggeligste badestrand.

Wittensee

I landsbyen Groß Wittensee parkerede vi motorcyklerne foran det trestjernede, Hotel Wittensee Schützenhof, for at nyde en “tung” tysk frokost i selskab med en alkoholfri øl. Selv om interøret ikke skuffede og oste af det ældre tysk håndværk som vi elsker det, vælger vi at sidde udenfor, under en solparasol og den bagende sol. Skønt.

Store Vittensø eller Groß Wittensee er en landsby og kommune beliggende under Rendsborg-Egernførde Kreds i delstaten Slesvig-Holsten. Byen ligger 8 kilometer sydvest for Egernførde og 14 kilometer nordøst for Rendsborg ved Vittensøen i Hyttenbjergerne.

Rendsburg

Rendsborg ligger ved Kielerkanalen, verdens mest befærdede kunstige vandvej midt i Slesvig-Holsten.

Byens beliggenhed direkte ved den tyske Fährstrasse, turistruten som mellem Kiel og Bremervörde forbinder ca. 50 broer, sluser, dæmninger og færger med hinanden gør byen til et ‘must-see’ på enhver ‘bucket-list’.

Det er også her man finder den gamle hærvej. Rendsburg har været dansk garnisonsby. Det middelalderlige Rendsborg var anlagt på en Ø i Ejderen. I dag har Rendsburg ca. 36.000 indbyggere.

Rendsburg har været en dansk garnisonsby. I middelalderen blev Rendsborg anlagt på en Ø i bifloden Ejderen. I dag har Rendsburg ca. 36.000 indbyggere.

Kanal Meisterei

Hotellet viste sig at være “biker” venligt hotel. Receptionen ligger, i forhold til værelserne, i bunden af en nedkørsel. Ejerne (som selv kørte Harley Davidson) foreslog at vi flyttede vores motorcykler fra den synlige P-plads oppe ved vejen ned og parkerede foran receptionen så de var ude af syne og ikke kunne ses udefra. God service.

Værelserne var rene og pæne. Alle værelserne har mere eller mindre udsigt til kanalen. Vi kunne måske godt have ønsket os et køleskab til afkøling af vand m.m. i sommervarmen, nu vi var på motorcykle og dermed skulle iføre os ‘svededragterne’, rygskjold, støvler, handsker og hjelm inden mødet med plus 30*C.

Klods op ad hotellet ligger en Autocamper Park. Også der er der styr på det. Autocamperne holder med milimeterpræsition pænt side om side i rækker fordelt på tre niveauer så alle har udsigt til kanalen fra første række.

Personalet var søde og effektive. De rendte i pendulfart med kølige fadøl og forfriskninger til gæster på udendørsterrassen som havde en sandstrand i sit centrum med hyggelige strandsofaer. Maden er det gode klassiske tyske køkken og morgenmaden er virkelig god.

Et rigtig hyggeligt sted hvor det skinner igennem at personalet og ejerne, et yngre par omkrig de fyrre, har et godt forhold til hinanden, hvilket er med til at skabe en god atmosfære.

Kanal Meisterei i Rendsburg – En perle ud til Kielerkanalen …

Efter et godt morgenbord på terrassen med udsigt lige ud til Kielerkanalen var det nu tide til at køre vestpå mod Brunsbüttel. Den første del af turen kunne vi se at vi kunne følge selve kanalen langs asfaltvejen, men desværre ikke så langt som vi havde håbet.

Fra Rendsburg til Brunsbüttel krydsede vi Kielerkanalen over og tilbage igen så ofte vi kunne. Broer eller færger, uanset hvilke fik vi nogle rigtog gode og tilfældige ruter gennem skove og majsmarker etc.

Desværre kan den sidste del af turen langs kanalen fra vest fra Rendsburg kun følges langs kanalen på cykelsti. Så hvis man vil se kanalen må enten krydse den med færge eller bro. Men det er ikke så ringe enddag.

En af mange gratis færgeoverfarter på Kielerkanalen.

NOK Schleuse Brunsbüttel

Brunsbüttel er en industri- og havneby beliggende ved Elbens munding 70 km nordvest for Hamburg i Slesvig-Holsten. Byen har ca. 14.000 indbyggere.

Byen er en vigtig havneby, idet den forbinder skibsfarten mellem Nordsøen og Kielerkanalen via store sluseanlæg.

Meget af byens erhvervsliv er derfor koncentreret omkring havnen, men byen har også fremstillingsvirksomheder indenfor kemi samt stål- og letmetal.

Siden 1977 har byen også haft et atomkraftværk som ejes af den svenske koncern Vattenfall. Vattenfall ejes 100 % af den svenske stat og er Europas femtestørste energiselskab. Så om man er tilhænger eller ej af atomkraft, så ligger der ikke desto mindre et a-kraftværk tæt på den danske grænse.

Byen er en historisk vigtig havneby, idet den forbinder skibsfarten mellem Nordsøen og Kielerkanalen via store skibssluseanlæg.

Eidersperrwerk

Ejderdæmningen ligger ved mundingen af floden Ejderen ud til Nordsøen ikke langt fra købstaden Tønning i det sydvestlige Sydslesvig.

Dæmningens funktion er beskyttelse mod stormflod og regulering af vandstanden i selve Ejderen. Før færdiggørelsen af dæmningen i 1973 påvirkede tidevandet vandstanden helt til Rendsborg.

Efter stormfloden i 1962 blev det besluttet at opfører Eiderdæmningen til regulering af vandstanden i floden Eider. Dæmningen stod færdig den 20. marts 1973, efter fem års byggeri.

Udover de fem sluseporte a 40m er der i den nordlige ende en 75 meter lang og 14 meter bred skibsfartssluse med en klapbro.

Mellem portene fører en tosporet vej, der forbinder den Nordfrisiske halvø Ejdersted (I Nordfrisland findes både et frisisk og dansk mindretal) med den sydpå liggende Ditmarsken.

En del af den tosporede vej er integreret i den 236 meter lange biltunnel som er anlagt inde i selve dæmningen. Hele dæmningen hviler på et fundament af 600 pæle af stål og beton, der blev piloteret mere end 20 meter ned i undergrunden.

Æ Græns

Vi drejede fra mod Süderlügum (Sønder Løgum), en af de mindre trafikerede grænseovergange og benyttede samtidig lejligheden til lige at få friske forsyninger med hjem fra Calle, en af mange grænsebutikker i området.

Man kan ikke passere grænsen uden lige at stikke hovedet ind i en af de mange grænsebutikker og handle lidt. Denne gang var det Calle i Süderlügum som måtte ligge butik til …

Så det hjemad lillemor …

Den sidste strækning hjem forløb i det skønneste solskin op gennem Sønderjylland med en lille pause ved Gram Slot. Derfra videre i nordlig retning langs de mindre landeveje mod Langeskov hvor vi hoppede på motorvejen resten af vejen hjemover mod Fyn.

Vi kunne sagtens have taget en overnatning mere og komme lidt mere rundt. En tur langs Kielerkanalen helt fra indmundinge i øst til Elben i vest vil passe fint med en weekendtur fra fredag til søndag. Det gør vi næste gang …

Vejen har otte broer mellem holme og skær, hvor havet skyller mod Norges nordvestlige kyster. Den kun 8,3 km vej blev åbnet i 1989 og har bl.a. lagt kulisse til scener i Agent 007, James Bond – “No Time To Die”

Inden vi skal belønnes med denne korte men unikke og smukke tur gennem et fantastisk kystlandskab som ikke overraskende er blevet et af Norges mest besøgte turistmål, skal vi først køre 300 km op gennem Danmark til færgen der forbinder Hirtshals med Bergen i Norge.

En sejlads på næsten 17 timer kickstarter for alvor årets sommerferie med turens første overnatning i kahyt med havudsigt på Fjord Line’s miløskib, MS Bergensfjord, i stærk kontrast til forrige sommer hvor vi overnattede i en spartansk indrettet sekspersoners togkupé på det Østrigske Autotog fra Hamburg til Wien.

DAG1

Efter en rolig og fin tur fra fyn op gennem midtjylland i retning mod Viborg og videre østover til den lille fjordby Assens ved Mariager fjord hvor Henrik’s ældste søster Alice og svogeren Poul Bager ventede på os med en overdådig og lækker frokost a la “vi tømte bare lige køleskabet” (yeah, right!) 😉 …

Efter et par hyggelige timer over forkosten tog vi afsked med Alice og Poul og satte kursen mod Hals-Egense færgen ved Limfjordens udmunding til Kattegat via de små landevej nord-øst for Hadsund. Vi undgik ikke “turisthelvedet” Øster Hurup hvor tanken: Her er godt nok mange mennesker samlet. Lige så mange som før Covid-19 gjorde sit kedelige indtog i Danmark.

Fra Egense over fjorden til Hals med “færgehans” og videre nordpå langs landevejene til først Dronninglund og derfra videre op ad Den forheksede bakke. Så fandt vi og fulgte nogle af grusvejene gennem Pajhede skov og resten af turen i sightseeing tempo gennem vendsyssel’s skønne natur mod Tårs, sydøst for Hjørring hvor Henrik’s forældre boede de sidste år. Huset står endnu og ser velholdt ud. Det samme kunne vi desværre ikke konstatere om Henrik’s onkel Kresten og Erna’s hus i Mygdal. Det så trist ud og lignede noget der trængte til lidt mere end bare et “håndværker tilbud”.

Med FjordLine til Bergen

Inden færgen i Hirtshals havde vi sikret os en kop eftermiddagskaffe hos Henrik’s yngste søster Sonja i Hjørring.

Altid hyggeligt med “opdateringer” om løst og fast i barndomsbyen og familien. En time går hurtigt og efter to store kopper sort kaffe og en chokoladekage senere var det tid til at vi skulle sige farvel til Sonja og trille de sidste godt 15 km til Norgeskajen i Hirtshals.

Fjord Line anvender udtrykket “Lukaf” om “kahytterne” over højtalerne. Ordene stammer tilbage fra sejlskibenes tid hvor en kahyt dengang lå i agter hvor kaptajnen og officererne holdt til mens en lukaf var et mandskabsrum og var placeret i stævnen. Så “finere” boede vi altså ikke… 😉

Færgen sejler mod Bergen kl. 20.00 og check-in er senest en time før afgang. Check-in gik hurtigt og vi trillede op i bane 3 for motorcykler til Bergen med ankomst kl. 12.30 dagen efter. Andre motorcykler blev dirigeret til bane 5 eftersom de skulle af i Stavanger kl. 06.30 næste morgen og dermed køre fra borde før os. Hvilket gav os yderligere 6 timers sejlads i den smukke norske skærgård. Og derfor vi havde valgt en lukaf med havudsigt…

Søsterskibene MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord fra 2013 er de første og største cruisefærger i verden, som udelukkende sejler på det mere miljøvenlige naturgas. Hvilket betyder en reduceret drivhusgasudledning end ved brug af traditionel råolie…

På vejen hjem med færgen var der en hollænder der var for stolt til at bede om hjælp, hvilket resulterede i hans motorcykel væltede. Han havde kun hægtet krogen fast på den ene side af motorcyklen og hængt sine støvler på som kontravægt i krogen på den anden side!..

To tyske par havde aldrig prøvet at sure en motorcykel fast med skraldestropper, så de gjorde det eneste rigtige, kiggede rundt efter andre der så ud til at have styr på processen, og fik så øje på os. Motorcyklen i første gear. Brug sidestøttefoden (ikke centralstøttefoden) og beskyt evt sædet ved at placere hanskerne på sædet under stroppen inden skralden spændes. Til sidst var alle glade og der blev delt high-five ud henover motorcyklerne som tak for hjælpen. Og fire tyske medborgere havde nu lært nyt som de selv kan give videre.

Det er vores tredie motorcykeltur til Norge så vi kender færgerne ud og ind. Men første gang vi skulle overnatte ombord. Lukaf’en var som forventet, Bad/WC gode senge og strømudtag til opladning af intercom, smartphones etc. Og så for første gang på en færge havde vi bestilt med værelse med et “koøje”, så vi kunne nyde indsejlingen fra Stavanger til Bergen i skærsgården. De sidste mønter var givet godt ud. Desværre er check-ud allerede kl. 10.00. Her åbner de ned til bildækket i 30 min. så folk kan komme af med deres bagage. Det fungerede fint og der var god plads eftersom de fleste havde kørt fra borde allerede i Stavanger kl. 6.30.

DAG2

Bergen – Fjordenes hovedstad

Bergen har i hele sin historie vært en stor international handels- og søfartsby, og var Norges hovedstad i Norges storhedstid, i eftertiden omtalt som Norgesvældet.

Bergen blev sæde for Gulatinget fra år 1300. Fra ca. 1360 havde Hansaforbundet et af sine hovedkontorer i Bergen, en handelsvirksomhed som blev videreført på Bryggen helt til 1899.

Under Det Dansk-Norske Kongerige var det kongerigets tredjestørste by kun overgået af København og Altona. Bergen var sæde for Bergenhus len og senere Bergen stiftamt. Bergen by blev eget amt i 1831 og indlemmet i Hordaland amt i 1972.

Bergen var Nordens største by frem til 1600-tallet og Norges største by til 1830’erne, og har siden været Norges næststørste by.

Selvom Bergen er kendt for sit meget regnfulde vejr, så er Bryggen altid et besøg værd. Bryggen står opført på UNESCOs verdensarvsliste og minder om byens historiske tilknytning til Hansaforbundet. Bergens byvåben med en tretårnet borg i sølv stående på syv fjelde i guld bygger på byens gamle segl, som regnes som Norges ældste.

DAG3

Kurs mod Elveseter ved Galdhøpiggen

Så er det tid at trække motorcyklerne ud af P-huset og køre mod nord hvor vi gerne skulle ende dagen på Elveseter, et familiedrevet gammelt træhotel med malerisamling og indretning beliggende 18 km fra Norges højeste fjeldtop, Galdhøpiggen.

Dagens første mål var at komme ud af Bergen uden at skulle udfordres af ulogiske vejspærringer og forvirrende skiltning vedr. omkørsel. Heldigvis startede vi nu i den, for os, rigtige ende af byen og kunne hurtig vende ryggen til Bergen efter en optankning denne smukke solskinsmorgen – Kursen var nu sat mod sneen oppe på Sognefjellet.

A Place to Think – Wittgenstein Monumentet

Sidste stop inden vi når op til passet og sneen på Sognefjeldet er ved foden af vandfaldet med træmonumentet udført som en kæmpehånd.

Ludwig Josef Johann Wittgenstein (1889-1951), østrigsk/engelsk filosof, født i Wien.

Wittgenstein var en af ​​de førende repræsentanter for de analytiske strømme i moderne filosofi, der førte til logisk empirisme og logisk semantik.

Kæmpe hånden blev indviet i 2018 og symbolisere den Østrigske filosof Ludwig Wittgensteins hånd. Ved håndroden (på bagsiden) er der en mund, der både kan tale og fløjte (via indbyggede højtalere) …

Han studerede matematiske principspørgsmål hos Bertrand Russell i Cambridge 1912-1913, boede i England fra 1929, professor i Cambridge 1939-1947.

Wittgenstein tilbragte store dele af sit liv her i byen Skjolden, hvor han skrev i ro og fred i det sidste århundrede. En af vore vigtigste filosofer på det tidspunkt.

Sognefjeldet

“Nu har jeg nået toppen mor…” sang Shu-Bi-Dua helt tilbage i det forrige årtusinde. En sang som tit “banker på” sammen med andre gode oplevelser når vi kører i bjergene i Sydeuropa og nu her i de Norske fjelde.

Vejen op over toppen fører dig op i 1.434 meters højde, hvilket gør vejen til Nordeuropas højeste bjergpas.

Ruten over Sognefjellet var en vigtig transportvej, der forbinder kysten og de indre områder. Handel førte til transport af salt og fisk østover, mens smør, bek og læder blev transporteret vestover.

At rejse hen over Sognefjeldet i gamle dage var ikke uden risiko – røvere lå i baghold på bjerget og berøvede rejsende og købmænd for deres varer og ejendele…

Det kan godt være hukommelsen spiller os et pus, men i forhold til alperne og de andre bjergkæder vi gennem årenes løb har gennemkørt, mindes vi ikke at der på samme tidspunkt på året har været så meget sne og is som vi kunne opleve her modsat de samme højdemeter tusinder af km længere sydpå.

DAG4

Djupvatnet og Dalsnibba View Point

Dalsnibba er et bjerg som ligger ved enden af ​​Geiranger-dalen, ca. 7 km syd for landsbyen Geiranger og Geirangerfjorden. Den godt 2 kvadratkilometer store sø Djupvatnet ligger sydøst for bjerget som vi passerede inden vi kørte gennem betalingsanlægget op ad “Nibbevegen” til “Dalsnibba View Point” som giver adgang til den 5 km stejle opstigning til toppen i 1500 m.o.h.

Djupvatnet er her i slutningen af juli stort set stadigvæk dækket af is og det er også her at verdensrekorden i fridykning under is er sat. Søen ligger i 1.016 m.o.h. og er 2,4 km lang, 1,1 km bred og imponerende 200 m dyb…

Den sværeste diciplin inden for fridykning, altså dykning uden brug af iltflaske er dykning under is. Verdensrekorden blev sat af Kristijan Curavic tilbage i april 2004, her i Djupvatnet, hvor Curavic og hans team først måtte hugge sig ned gennem 1,4 meter is inden verdensrekorden på 50 meter kunne gennemføres kun iført dykkermaske, våddragt og monofinne i det iskolde vand. Til sammenligning er man i tropiske farvande nået helt ned på 202 meters (Danske Stig Severinsen i 2020) dybde ud for Mexico’s kyst, hvilket giver et indtryk af hvor udfordrende det er at dykke i iskoldt vand. Brrrrrr!

Geiranger Fjord

Efter at have forceret de til tider teknisk udfordrende hårnålesving på “Nibbevegen” op til Dalsnibba View Point blev vi belønnet med den flotteste udsigt til Geirangerfjorden som foldede sig ud 1500 meter under os. Vi glemte næsten den ekstrem kolde og kraftige vind der ramte vores ansigter da vi kom hen til udsigtsplatformen der svæver ud over klippekanten. Wow! – et imponerende syn og hvor føler man sig ydmyg når man står der og kigger ud over de nærmest majestætiske tinder.

Fra Dalsnibba View Point er 7 km i fugleflugt til landsbyen Geiranger og fjorden som ligger 1.500 meter under en. Der er over 20 km til Geirange ad den historiske og snoede vej anlagt i 1800 tallet.

Se denne imponerende video om hvordan man holde vejen op til Dalsnibba fri for sne …

Trollstigen

Vejen blev åbnet af kong Haakon VII den 31. juli 1936, efter en otte år lang anlægsperiode og snor sig fra Isterdalen op til Stigrøra.

Trollstigen er det mest trafikerede vejstrækning i Norge. Hovedvej 63 som den hedder ligger i Rauma kommune i Romsdal.

Specielt var trafikken mange steder ekstrem p.g.a. Covid-19 og det var for os et mysterium at så mange nordmænd bekymringsfrit hægtede lange og brede campingvogne efter bilen. Derudover mødte vi, et for os set med danske øjne, uoverskuelig mange kæmpe store Autocampere, eller mere korrekt Bohuse, som de hedder i Norge. De kunne virkelig stoppe trafikken effektivt på fjeldvejene. Første gang vi har set at man placere “kombaredo” i orange veste til at dirigere trafikken op og ned af fjeldvejene fordi der simpelthen ikke er plads til at to autocampere kan passere hinanden. Når det er nævnt så så vi aldrig optræk til sure miner mellem bilister, autocampere, motorcyklister, cyklister og gående. Måske der er en læring her!.

Vores rute går fra syd mod nord hvilket betyder at vi kommer til at køre ned af Trollstigen – men inden vi når hen til nedstigningen trækker vi lidt væk fra vejen og tænder gasbrænderne og tilbereder dagens frokost omgivet af de smukke norske fjelde og vandløb …

Vejen er omkranset af flere bjerge på over 1.000 meter som er navngivet med passende navne som: Dronningen, Kongen og Bispen.

Selve Trollstigen har en stigningsprocent på 9 og elleve hårnålesving og hele tiden med svimlende fjelde til begge sider. Fjeldvejen er omgivet af flere bjerge på over 1.000 m.o.h. Fjeldene er navngivet med passende navne som ‘Kongen’, ‘Dronningen’ og ‘Bispen.

Selve fjeldvejen på Trollstigen har en stigningsprocent på 9 og elleve hårnålesving og hele tiden med svimlende fjelde og vandfald til begge sider.

DAG5

Atlanterhavsvejen

Vejen har otte broer mellem holme og skær, hvor havet skyller mod Norges nordvestlige kyster. Den kun 8,3 km vej blev åbnet i 1989 og har bl.a. lagt kulisse til scener i Agent 007, James Bond – “No Time To Die”.

Billedtekst

Bergsøysundbrua – Norges første moderne flydebro som med Nordhordlandsbrua er de eneste i verden

Vi fulgte Europavej 39 [E39] og ved frokosttid krydsede vi Bergsøysundet via Bergsøysundbroen. Efter at have passeret broen kørte vi ind på rastepladsen hvor vi indtog dagens frokost og kogt vand til kaffen mens vi kunne nyde scenariet af og omkring den “Den Blå Bro”.

Bergsøysundbroen er en flydebro mellem Bergsøya og Aspøya i Møre og Romsdal fylke i Norge. Broens samlede længde er 931 m og det største spænd er 105,7 m. Bersøysundet har en dybde på op til 300 m – derfor konstruktionen med flydepontonerne …

Den blev åbnet i 1992 og er en del af “KRIFAST” – fastlandsforbindelsen til Kristiansund. Broen er i dag en del af riksvei 70 og Europavej E39.

Brooverbygningen består af et stålgitterværk med rørknudepunkter. Selve brobanen består af stålplader og pontonerne er bygget i letbeton (LC55). Under vejbanen er der anlagt separat gang og cykelsti.

Broens aktuelle tilstand er under konstant overvågning. Målingerne der registreres er bl.a. bølger, tidevand, broens bevægelser samt evt lækage i pontonerne.

Bergsøysundbroen blev tilbage i 2002 indstillet til fredning i “Nasjonal verneplan for veger, bruer og vegrelaterte kulturminner”. Riksantikvaren fredede broen den 17. april 2008.

DAG8

Jotunheimen – Jætternes hjem

Ifølge den nordiske mytologi boede jætterne i Jotunheimen og her finder du nogle af Nordeuropas højeste fjelde.

Efter en frokost og kaffepause kører vi videre i sydlig retning ad landevej 51 i retning af Jotumheimen Nationalpark. Vi stopper for at strække ben ved Russbrua (bro) og for at tage billeder ved den brusende flod som udløber i den større Sjoa flod. Russfloden leder smeltevandet væk fra søen Russvatnet højere oppe på Jotunheimen platauet.

Vi fortsatte op til sletten i ca. 1.400 meters højde hvor vi hold ind for at fordøje den imponerende natur der nu totalt havde omringet os. Lidt gråt vejrlig med en snert af blå himmel hist og her, alt mens en kølig blæsende vind endnu engang mindede os om at den barske og rå natur er for erfarne vandrere og ikke sådan nogle turister som os.

Nogle af Norges mest berømte personer – Ibsen, Grieg, Munch – fandt inspiration oppe i Jotunheimen.

I nationalparken er der flere end 80 fjeldtoppe der strækker sig op over 2.000 m.h.o. Heraf Norges to højeste fjelde: Galdhøpiggen (2.469 m.o.h.) og Glittertind (2.464 m.o.h.).

Jotunheimen Nationalpark er Norges og Nordeuropas største fjeldområde. Her ligger de højeste fjelde i Nordeuropa, Galdhøpiggen og Glittertind. Her finder du over 80 fjeldtoppe højere end 2.000 m.o.h. …

Vi fortsatte sydpå mod byen Geilo langs den snoede vej gennem den kølige vind der denne dag regerede heroppe i fjeldene.

Selv om vejret nu havde besluttet sig for hovedsaligt gråvejr tilsat en portion mindre regnbyger hist og pist kunne det ikke fratage os betagelsen over en overdådig og barsk natur.

Norge er notorisk kendt for sit hurtige vejrskifte pga af fjeldene, så da vi nærmede os Geilo kørte vi nu ind og tankede motorcyklerne i noget der mindede om en dejlig dansk sommeraften. I ved, solen skinner men man kan godt lige have en trøje over skuldrene.

Vi tog telefonerne frem og googlede os frem til det familiedrevet Lia Høyfjellhotell lidt syd for byen. Det viste sig at være et rigtig godt og hyggeligt valg.

Fejring af Olsok i Geilo

OLSOK (ólafsvaka) Hvert år den 29. Juli fejres Olav den Hellige der faldt i slaget på Stiklestad. Sådan en nationaldag i Norge fejres her i Surdalen med stort bål, ‘spekemat’, ‘lapper’ og kogt kaffe fra bål…

Billedtekst

DAG9

Espeset bru

DAG10

Home Sweet Danmark

Tilbage i Danmark efter en tur rundt i noget af det smukkeste og vildeste natur et nordisk land kan tilbyde. Selvom om Norge med sine majestætiske fjelde så er der nu ikke noget som at komme hjem til lamdmandendens kornmarker inden de høstes. De smukke danske kirker hvor der altid er adgang til rindende vand og rene toiletter.

Denne her artikel skulle oprindelig omhandle vores pinsetur til Estland og Kaliningrad som måtte aflyses p.g.a. COVID-19. Samme skæbne led også påsketuren til Bad Zwischenahn i Tyskland. Men når en dør lukkes – åbnes der to nye…

DAG1

Tørskind Grusgrav & Bindeballe Købmandsgård

Men nu blev det i stedet en skøn ‘mini-ferie’ på årets første rigtige varme sommerdage til Sallingesund Færgekro – kongelig leverandør på Mors med kroejer og kok Jens Peter Skov som står for den daglige drift og menu’en i den historiske færgekro ude i Limfjorden.

(A) Start, (B) OK Tanken, Almind, (C) Tørskind Grusgrav, (D) Bindeballe Købmandsgård & Museum, (E) Deep Forest Art Land – Skovsnogen, (F) Søby Brunkålslejr, (G) Restaurant Søgaarden, Sunds Sø, (H) Sallingsund Færgekro …

Vi lagde indkørslen bagos tidligt søndag morgen og efter en benzinpåfyldning i Almind nord for Kolding kørte vi videre mod dagens første pitstop i Tørskind Grusgrav som i dag fungere som skulpturpark i Vejle Ådal, nord for Egtved.

Den tidligere grusgrav blev ændret til en skulpturpark med værker udført i stål, granit og træ af Robert Jacobsen og hans elev, franskmanden Jean Clareboudt under en femårsperiode fra 1986 til 1991.

Mellem Tørskind Grusgrav og Den Gamle Købmands Museum i Bindeballe ligger der et unikt naturområde der skal forceres på skov- og grusveje hvis man ønsker at få den oplevelse med …

Helt naturligt var næste pitstop Bindeballe Købmandsgård & Museum hvor vi fulgte nogle af de flotte skønne skov- og grusveje gennem en enestående natur gennem Vejle Ådal direkte fra Tørskin Grusgrav. På Købmandsgården, som er et yderst populært udflugtsmål får man et nostalgisk tilbageblik når man ser Rich’s Kaffeerstatning, Madam Blå, Emaljeskilte, butikken og omgivelserne.

Efter at have handlet lidt i selve butikken fulgte vi et lille strækning af Hærvejen på vores vej mod Deep Forest Art Land – et 25 hektar stort udstillingssted under åben himmel ude i en vestjysk skov.

Et af vores yndlingsruter er gennem skovene ved Åst og Lindeballe, hvor vi tidligere har boet, nordøst for Billund Lufthavn som vi passende kunne passere inden vi drejede mod Sdr. Omme hvor man svinger nordpå mod Skarrild Hus og efter 8 km ankommer man til Deep Forest Art Land – Tidligere kendt som ‘Skovsnogen’ som er et markeret stiforløb som leder dig gennem skoven og alsidige oplevelser.

Deep Forest Art Land

Website: deepforestartland.dk/

Langs din vej ad den 3,5 km lange rute finder du over 80 unikke værker – og der kommer hele tiden nye til. ‘Deep Forest Art Land’ kræver, at du går på opdagelse, at du bevæger dig gennem skoven for at se værkerne. Til gengæld er skoven altid fuld af nye oplevelser. Både skoven og værkerne forandrer sig. En del af værkerne vil langsomt forgå, mens andre er skabt med stor holdbarhed, som tager højde for vind og vejr.

Der er ingen regler for, hvordan man skal opleve kunsten, og værkerne udfolder sig på skovens præmisser …

Deep Forest Art Land er det første udstillingssted af sin art i Danmark. Her forenes eksperimenterende samtidskunst med friluftsliv og naturoplevelser.

Deep Forest Art Land ligger i den privatejede Døvling Meldgaard Skov i et landskab, der er formet af smeltevand tilbage i istiden. Skovområdet er 25 hektar stort og ligger 10 km nord for Sdr. Omme og 25 km. syd for Herning.

Sunds Sø & Stjerneskud

Website: sogaardensunds.dk/

Nu nærmer vi os frokosttid og ruten fører os forbi Søby Brunkålslejr og videre nord på til Restaurant Søgaarden som ligger lige ud til Sunds Sø ved siden af Camping Pladsen som stadigvæk var lukket pga covid-19.

Sunds Sø i Midtjylland er med sine 127 ha Danmarks største hedesø. Søen er forholdsvis lavvandet, mellem 1,5 og 2,5 meter. Den ligger ved Sunds ca. 7 kilometer nord for Herning. Søen er omkranset af sommerhuse og der er mange rekreative muligheder.

Udsigt fra Restaurant Søgaarden udover Danmarks største hedesø, Sunds Sø …

Vi kunne desværrre ikke få et ledigt bord ude på terrassen, men der var panoramavinduer indenfor så det gik, som man siger. Indvendig har restauranten ikke det mest charmerende interiør, men tjenerne var søde og det Stjerneskud vi bestille var vel tilberedt og smagte virkelig godt og der var rigeligt, så vi blev mod sædvane nødt til at levne. Men et rigtig godt sted for et ‘pitstop’ og der er offentlig adgang til arealerne ved søen så man kan medbringe sin egen frokost og eftermiddagskaffe.

Efter vi med ‘røde øre’ måtte forklare at maden smagte godt men at vi simpelthen bare ikke kunne spise op var det på med køretøjet og hjelmene igen og ud til motorcyklerne som bogstavelig talt var parkeret lige uden for restaurantens vinduer.

Mens vi tændte for hjelmenes intercom, et til sæsonen nyindkøbt SENA U10A sæt indbygget og skjult i vores Schuberth E1 hjelme. Et sæt som vi nu har gennemtestet og fundet bedre end vores tidligere SRC Pro, SRC Pro er stadigvæk et godt system men SENA’s er nyere og optimeret på væsentlige punkter som bedre indbygning, placeringen af betjening og mikrofon samt højere lydstyrke.

Mens vi skal til at starte motorcyklerne kan vi nu se at der samler sig et par ældre herre bag vinduet som lige skal se os starte og tage afsted. Det er noget vi har hæftet os ved ofte sker. Nogle gange har vi talt med pensionister tættere på 80 end 70 som når de ser vores moderne motorcykler kan fortælle med lys i øjnene hvordan de som unge selv kørte rundt på motorcykle. Skindet bedrager. Inde bag ‘rynkerne’ gemmer der sig en ‘vild’ ungdom og gode historier. Vi tænker det ikke har ændret sig synderligt i dag.

Men nu afsted til Mors i dagens sidste stræk fra Sunds Sø til Sallingsund Færgekro.

Limfjordsøen Mors

Eller Morsø ligger i Limfjorden mellem Salling og Thy. Har ca. 21.000 beboere. Mod nordvest er Mors brofast til Thy via Vilsundbroen og mod sydøst til Jylland via Sallingsundbroen. Der er en færge til Thy ved Neessund og en færgeforbindelse mellem Feggesund (Kro) på nordøstspidsen af Mors til Amtoft Færgehavn.

Mors er kendt for sin unikke natur, men de fleste vil i dag nok forbinde Mors til Jespershus Blomsterpark som desværre stadigvæk havde lukket pga corona lock-down mens vi var der. De åbner igen den 8. Juni. Vi har besøgt parken tidligere, men det ef efterhånden ved at være nogle år siden så det var lidt ærgeligt, men sådan er det, men så så vi bare noget andet i stedet for.

Naturen har til alle tider været en særlig del af Mors’ identitet. Fra Hanklit som kandiderer til Unescos Verdensarv over Ejerslev Havn som formår at integrere molergraven med det unikke marinemiljø. De smukke oplevelser strækker sig hele øen rundt.

Henrik tog svæveflyvecertifikat i sine teenagerår og var bl.a. på besøg og flyve fra Mors Svæveflyveklub og har rigtige gode minder fra den fantastiske oplevelse at opleve øen Mors og Limfjorden fra luften og ikke mindst minderne fra de sjove fester i morsingboernes klubhus. Morsingboerne er bestemt ikke kedelige, men det er en helt anden historie.

Sallingsund Færgekro

Website: sfkro.dk/

Der har været færgefart ved Sallingsund siden tidernes morgen, og næsten lige så længe har der været en færgekro. Fra slutningen af 1600-tallet kendes et færgehus ved Sallingsund på Mors, og i 1767 fik det kongeligt privilegium som kro. Oprindelig lå den lidt længere mod syd, men i 1938 blev den nuværende Sallingsund Færgekro opført.

Den nuværende kro blev indviet i 1938 og lever i dag mere end op til kravene for et 3-stjernet hotel. Og vigtigst – den hyggelige stil og atmosfære er bevaret. Sallingsund Færgekro ligger skønt ved Limfjorden og det storslåede naturområde Legind Bjerge …

Kroen er for nylig restaureret og fremtræder i dag som et 3-stjernet hotel, hvor man har gjort alt for at bevare den hyggelige stil og den helt specielle charme. Omgivelserne er i særklasse med det storslåede naturområde Legind Bjerge, Jesperhus Blomsterpark, Højriis Slot, skoven og udsigt udover fjorden fra terrassen og værelsebalkonen.

Pinen & Plagen

Da Sallingsundbroen åbnede i 1978, blev der sat punktum for et stykke egnshistorie, men kroen lever videre i en ny æra. De fleste kan i dag stadigvæk nikke genkendende til navnene og ruten på de to færger, ‘Pinen’ og ‘Plagen’ som blev overflødige da broen stod færdig. ‘Pinen’ endte sine dage som mindesmærke i københavn hvor skroget blev vendt på hovedet og anvendt som tag over et område, mens ‘Plagen’ blev genindsat ved Feggesund overfarten under navnet ‘Sallingsund’ hvor den sejlede indtil 2013. ‘Plagen’ blev indsat tilbage i 1958 og endte efter 55 års tjeneste i Aalborg hvor den blev ombygget til husbåd.

DAG2

Nymølle Strand, Spøttrup Borg & Hjerl Hede

Nu da Jesperhus Blomsterpark, som ellers kun ligger i gåafstand fra Kroen, havde lukket pga Covid-19, fik vi nu chancen for at se middelalderborgen Spøttrup Borg og bagefter besøge Hjerl Hede Frilandsmuseum, som vi læmge har snakket om, i Salling ‘over’ på fastlandet.

(A/E) Sallingsund Færgekro, (B) Nymølle Teglværks Havn, (C) Spøttrup Borg, (D) Hjerl Hede Frilandsmuseum …

GPS’s blev indstillet til at finde de nærmeste småveje og omveje med sving og grusveje og så var det ellers bare stille og roligt afsted og nyde det perfekte køre- og sommervejr.

Pakning og klargøring i skyggen til dagens tur fra parkeringspladsen bag de 25m² store værelser – som i stueetagen har en terrasse og på førstesalen en balkon …

Vi medbragte skiftetøj og vandresko i sidetaskerne så vi kunne aflægge det tunge og varme køretøj når vi kom frem til museerne samt en kæde til at fastlåse hjelmene, hvilket giver en behagelig bevægelsesfrihed i det varme vejr. Første stop inden Spøttrup Borg er Nymølle Strand ved Rødding Å’s udløb i Limfjorden.

Nymølle Teglværks Havn

På vores mere eller mindre tilfældig rute til Spøttrup Borg kom vi forbi Nymølle Strand hvor skorstenen fra det sidste teglværk i Vestsalling er bevaret og knejser op mod himlen mens bådebroen viser placeringen af teglværkets daværende udskibningshavn.

Skorstenen repræsenterer en svunden tid i Vestsalling, der siden midten af 1800-tallet var præget af mange teglværker …

Nymølle Teglværk blev opført i 1852 og lukkede i 1966. Det var et af de større værker i området. Da det lå ude ved stranden, var det et trafikalt knudepunkt, idet teglværket havde sin egen udskibningshavn, og nogle større købmandsgårde på egnen fik også leverancer via havnen. Hertil kom, at der siden midten af 1500-tallet havde været færgeforbindelse til Sillerslevøre på Mors, først med robåd senere med motorbåd. Der var både mølle til vandkraft og færgekro, og der blev drevet en del fiskeri fra stedet, hvilket gav en livlig aktivitet.

Spøttrup Borg

Spøttrups hovedbygning blev omkring 1500 opført som en middelalderborg af tre sammenbyggede fløje i tre og fire etager samt en fjerde spærremur med porttårn på vestsiden, der lukkede for borggården.

Senere blev Spøttrup ombygget til en hovedbygning i renæssancestil.

Spøttrup frasolgte tilbage i 1850-1855 alt sit fæstegods og 82 år efter i 1937 blev Spøttrup Borg erhvervet af den danske stat og indrettet som herregårdsmuseum.

Spøttrup Borg er en af Danmarks meget få bevarede middelalderborge og troner på listen over de 11 bedste seværdigheder ved Limfjorden og Vesterhavet …

Under alle bygninger er der hvælvede kældre fra borgens første perioder. Her lå fødevarer og gods til borgens daglige drift i nogle, mens andre blev anvendt som fangekælder.

I dag kan man se nogle af de grusomme torturinstrumenter, som engang tvang tilståelser ud af folk. I sydfløjen er den prægtige riddersal med rustningen som en del af udsmykningen. Salen blev tilbageført under borgens restaurering i 1940érne. I dag bruges den til udstillinger, koncerter og vielser.

Frilandsmuseet Hjerl Hede

Hjerl Hede er et frilandsmuseum ved Vinderup i Holstebro Kommune, mellem Skive, Struer og Holstebro i Vestjylland, der blev grundlagt i 1930. Museet viser, hvordan en typisk dansk landsby udviklede sig fra 1500-tallet til ca. 1900, et mosebrug og en stenalderboplads.

Rejs tilbage i tiden og oplev dagliglivet på landet for 150 år siden. Stuer og køkkener er befolket af frivillige, og der arbejdes på værkstederne.

Husene er indrettet med originale møbler og husgeråd. Vinkelgården, Danmarks ældste bondegård fra 1546, ligger her på museet.

Damptoget kører en tur ud på heden, hestevognen rokker gennem landsbyen, og fra bageren dufter det af friskbagt brød. På Restaurant Skyttegården kan man købe frokost eller kaffe.

DAG3

Over Limfjorden rundt til FUR

Efter en god nats søvn efter en spændende dag hvor der blev vandret længere end vi nok er vandt til på vores ture, blev motorcyklerne pakket og klargjort til dagens tur som vil bringes os nordpå til Feggesund Kro hvor vi sejler med færgen over til Amtoft i Thy.

Derfra mod øst langs Limfjorden ind i Han Herred og sydpå over Aggersundbroen til Hvalpsund færgehavn og videre fra Sundsøre til Fur og retur via Margueritruten fra Branden langs Limfjorden til Glyngøre og tilbage til Salling. Vejrudsigen var perfekt med solskin, 4 m/s vind og op til 26°C så det var bare med at komme afsted og nyde endnu en varm dag.

Aggersundbroen, Vitskølkloster og Hvalpsund-Sundsøre færgeoverfart …

Fur – Moler og Fossiler

Overfarten med færgen tager kun få minutter med bilfærgen og er gratis at sejle med i sommerhøjsæsonen som normalt strækker sig fra midt i juni til hen i august. Vi kom dog lige et par dage for tidligt og måtte betale 100 kr. t/r for to motorcykler.

Fur er en lille og dog meget kendt ø i Limfjorden med knap 800 indbyggere lige nord for byen Salling. Den største by er Nederby. Øen har færgeforbindelse over Fur Sund til Branden. Øen var indtil 1860 skovløs.

Efter frokost på Fur Bryghus kørte vi til Bispehuen hvor vi mødte Rosa, som blev danskernes yngling efter hun deltog i ‘Den store Bagedyst’ – Hun er en skøn og lattermild WYSIWYG personlighed …

Øen er præget af uberørt natur; klinter, bakkede landskaber og smukke udsigter over Limfjorden, og særligt molerklinterne tiltrækker de lokale og turisterne.

På øens nordkyst finder man de molerklinter, der blev skabt for 25.000 år siden, hvor gletsjere fra nordøst skubbede havbunden op i folder og overlejringer og dermed blotlagde de hvide lag af moler gennemskåret af de cirka 200 sorte askelag, der stammer fra gentagne vulkanudbrud.

I moleret er der et stort indhold af fossiler i form af fisk, fugle, insekter, krybdyr og planter. Man kan støde på hen ved 55 mio. år gamle forsteninger, og det er populært at gå på ‘jagt’ efter disse gratis, historiske ferieminder i molergravene og langs kysten.

Fur Bryghus

Website: furbryghus.dk/

Efter at køre fra borde satte vi målrettet næsen efter vores første destination som var FUR Bryghus hvor frokosten skulle indtages og eftersom klokken nærmede sig 13.15 rumlede maverne rimelig højlydt. Bryghuset ligger på den vestlige side af Fur og har ligget der siden 2004 hvor der blev indrettet Bryghus med restaurant, koncerter og events i den tidligere arkitekttegnet molerfabriks røde træbygninger fra 1926.

DAG4

Retur til Eventyrøen Fyn

Vores tre dages miniophold er ved at være forbi og det er tid at vende sydpå til Fyn. Efter en solid morgenmad og rigelige mængder sort kaffe pakkede vi motorcyklerne og kørte langs en del af den sydlige marguerit rute på Mors, forbi Højriis Slot, hvis første kendte ejer var ridder Johan Skarpenberg, som var en af Dronning Margrete 1.s betroede mænd. Han er nævnt i skriftlige kilder helt tilbage fra 1397.

(A) Sallingsund Færgekro, (B) Mønsted Kalkgruber, (C) Grønhøj Kro og Museer, (D) Café Karup, (E) Hindsgavl Slot, (E) Sweet Home …

Ruten indtil syd for Skive langs de hyggelige hovedlandeveje i strålende solskin var dejlig afslappende. Mens den sidste del ruten til Mønsted var langs de mindre og skønne biveje som byder på mange dejlige sving og en flot kuperet natur. Her har jyderne virkelig noget at byde på.

Mønsted Kalkgruber

Website: monsted-kalkgruber.dk/

Parkeringsforholdene er gode, også til mc hvor der er anlagt fliseparkering til tohjulede køretøjer. Der var masser af plads eftersom vi ankom præcis kl. 10.00 da de åbnede og de eneste andre gæster var en børnefamilie på fire. Vi kan varmt anbefale at se multimedie showet som vises inde i kalkgruben hver hele og halve time. Forestillingen varer ca. 10-12 min. Tip! Medbring en lommelygte.

Selv om det ikke lyder særlig beskedent så ligger verdens største kalkmine ved Mønsted syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg. Kalkgruberne er huler i et overfladenært kalklag, hvor der i gennem århundreder er blevet brudt kalk, blandt andet til fremstilling af mørtel til opbygning af kirker og klostre.

I Mønsted Kalkgruber overvintrer der 5 forskellige arter af flagermus. Om sommeren er de ude og flyver rundt i hele Jylland for at søge føde og om efteråret vender de tilbage til minegangene hvor der er en konstant temperatur på 8 grader celsius for at parre sig og gå i vinterdvale. Vi var dog så heldig at se en enkelt som fløj rundt om Louise. Det var nok en han der havde sovet over sig 😉

Fra senmiddelalderen og frem til 1820’erne skete der ingen større ændringer i gruberne …

Fra et skaktformet hul fandt man frem til kalken. En ‘hugger’ løsnede kalken, og ‘bærere’ bar kalken op på marken. ‘Huggeren’ brugte den løsnede kalk som platform og grubegangene blev derfor ofte flere meter høje. Kun de store stykker kalk blev båret ud, mens kalksmulder og flintesten blev efterladt som et voksende affaldsbjerg på grubens bund. Som tiden gik, måtte “bærerne” gå krumbøjet under loftet i en smal gang omgivet af stablet flint.

Senere forsøgte man sig med lufttrykbor og dynamit dog uden succes eftersom kalken blev pulveriseret eller dynamitten startede sammenstyrning af gangene. Dynamitten kunne dog anvendes i udendørskalkbrudet men indenfor blev kalken stadigvæk udgravet med hakker og håndkraft.

1953 var sidste år, der blev brudt kalk i gruberne, og to år senere stoppede arbejdet officielt. Helt stille var der dog ikke i kalkværket, for her fremstillede to mand melkalk af brændt kalk fra Djursland til langt op i 1970’erne.

Efter en imponerende oplevelse var maverne begyndt at “knurre lidt” af at gå rundt i minen samt at bestige skortenenen for at nyde udsigten.

Næste mål var nu at finde et sted at spise frokost. Og helst en landevejskro. OP af lommerne kom telefonerne for at google og vi fandt hurtigt Grønhøj Kro ca. 10 km længere sydpå. Efter en rigtig flot tilfældig rute ankom vi til Kroen som desværre var lukket pga Covid-19. Men så alligevel ikke helt…

Hvad har Kartoffeltyskere, Morten Korch, Royal Air Force og Dahlsgård Tivoli tilfælles?

Svaret er Grønhøj Kro. Kroen har i de omkringlæggende bygninger “mini museer” for Kartoffeltyskere, en mindestue for den engelske R.A.F. besætning der styrtede ned i WW2 på en mark i området samt et Morten Korch Museum som blev åbnet i maj 2013 i samarbejde med Morten Korchs efterladte har museet samlet effekter fra familien Korch.

Hvem er Kartoffeltyskerne?

Kartoffeltyskermuseet ved Grønhøj Kro er indrettet i et lille rødt træhus, kaldet Svenskerhuset. Der er normalt gratis adgang fra solopgang til solnedgang, men pga Covid-19 var der også der lukket og dermed ingen adgang for os i denne omgang.

Kartoffeltyskerne er navnet på de indvandrere, der kom til den jyske hede i årene 1759-1761 efter invitation fra Kong Frederik den Femte for at opdyrke de jyske hedestrækninger.

På Alheden blev de tyske kolonister i første omgang placeret i 2 kolonier. De første kom 17. maj 1760 til Frederikshede (Havredal) og Frederikshøj (Grønhøj) den 22. juli 1760.

Det lykkedes at få kolonisterne til at dyrke kartofler, som de ud over selv at spise, solgte på markeder. På den måde sikrede de overlevelsen. Kartoflen blev dog først accepteret som allemandsspise i Danmark efter 1820.

Uanset hvor i Jylland kolonisterne blev bosat, er deres historie og baggrund den samme – nemlig den danske regerings ønske om opdyrkning af hedearealerne.

Kartoffeltysker er ikke et skældsord. I dag er der en aktiv og velfungerende forening med efterkommerne fra de oprindelige kartoffeltyskere.

Skudt ned af tyske jagerfly i WW2

I kroens kørerstald er der indrettet en mindestue for 7 besætningsmedlemmer fra et engelsk Royal Air Force Lancaster bombefly, som den 25. september 1942 styrtede i døden på en mark uden for Grønhøj efter forudgående luftkamp med en tysk natjager.

Billedet viser netop det fly der styrtede ned i Grønhøj i 1942. Det havde nummer R5679. Mike Brewser som er nevø til en af de afdøde besætningsmedlemmer fandt dette billede i familiens fotoalbum…

Lancaster R5679 blev natten til 25. september – cirka klokken 1.22 – ramt af skud fra to tyske natjagere, som efter radaralarm blev sendt op fra Fliegerhorst Grove (Flyvestation Karup).

Lancasteren, der havde en besætning på syv mand, styrtede ned cirka 1500 meter nordvest for Grønhøj by. Forinden var agterskytten sprunget ud med faldskærm. Højden var dog for lav til, at skærmen kunne redde ham, og han blev dræbt, da han ramte et træ i en have på Mønstedvej 18 i Grønhøj. Liget blev fundet af én af husets beboere dagen efter.

Agterskytten blev sammen med de seks øvrige besætningsmedlemmer begravet af tyskerne på Frederikshavn Kirkegård.

Morten Korchmuseet

Morten Korchmuseet blev etableret i 2013 i kroens staldbygninger. Museet indeholder bl.a. effekter skænket af Morten Korch´s familie. Entré er gratis for kroens gæster. Men igen var Covid-19 skyld i at vi ikke kunne komme ind og se udstillingen.

Dahlgårds Tivoli og Sommersøndag

Der er træf for veterankøretøjer og alle er velkomne, uanset om man kommer i et veterankøretøj eller ej.

Et andet nostalgisk element for mange af os der kan huske Danmarks første reality tv-program, dengang kaldet for dokumentar, fra DR tv i 1999, er resterne af det tidligere så kendte Dahlgårds Tivoli, der siden 2019 dermed er vendt tilbage til Grønhøj, hvor tivoliet i sin tid opstod.

Leif Dahlgård, der i mange år stod i spidsen for familieforetagendet, har nogle få tivolivogne stående bag kroens staldbygning ud til marken, hvor man blandt andet vil kunne købe pølser og candyfloss. Selv sørger Kroejer Gregers Laigaard for, at der også kommer et skydetelt og en karrusel, så der i det hele taget også bliver lidt tivolistemning omkring Sommersøndag ved Grønhøj Kro.

Sommersøndag på Grønhøj Kro afholdes hver søndag i juni og august måned.

Der er et fast program mellem 13.00 og 14.00, men pladsen åbner klokken 10.00, og man kører hjem, når man har lyst.